To SSA-elever fortæller
S. Nielsen fortæller
Som elev på Bostedet Brovst har jeg haft mulighed for at opleve Specialsektoren indefra. Det har været spændende at være tæt på de forskellige borgere og at være en del af deres hverdag. Jeg har fået indsigt i de arbejdsopgaver, der ligger i Social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, hvilket spænder utrolig bredt.
Personalet på Bostedet Brovst har været gode til at inddrage mig som elev i de forskellige arbejdsopgaver og problemstillinger, der opstår i løbet af en vagt. Jeg har været med til at planlægge arbejdsdagen ved de daglige morgenmøder, dispensere og udlevere medicin, været med i tilberedning af måltider, haft ture ud af huset med borgere, givet støtte og motivation til borgere med forskellige udfordringer, hjulpet borgere med at strukturere hverdagen og meget mere.
Som elev på Bostedet Brovst har jeg deltaget i en studiegruppe, der består af de SSA-elever, sygepleje- og pædagogstuderende, der er tilknyttet stedet. Studiegruppen mødes en gang om ugen i 2 timer, og her er der fokus på forskellige emner, hvilket giver mulighed for faglig sparring og fordybelse.
S. Nielsen / SSA-elev
Conny fortæller
At være SSA-elev på Bostedet Brovst er både lærerigt og udviklende.
Man bliver mødt med tillid og ansvar og får mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer.
Hverdagen byder på varierede opgaver, hvor der er fokus på borgernes trivsel, selvstændighed og individuelle behov.
Som elev får man god støtte og vejledning samtidig med. at der er god plads til at stille spørgsmål og udvikle sig fagligt og personligt.
Der er et trygt læringsmiljø, hvor teori og praksis kobles sammen på en meningsfuld måde.
Conny/SSA-elev
Kontakt
Marco Botin Christensen
Bostedet Brovst
Konstitueret tilbudsleder
Telefon
91 17 21 58Opdateret