Hverdagen på botilbuddet
Hverdagen
Hverdagen på Bostedet Brovst er individuel for borgerne.
På Bostedet Brovst forsøger vi at arbejde målrettet for at skabe en hverdag, hvor borgerne oplever tryghed, selvbestemmelse og oplevelsen af meningsfulde aktiviteter.
Borgerne bliver tildelt dagens kontaktperson, der støtter og hjælper borgerne i daglige gøremål - dette indebærer alt fra indkøb, lægebesøg til madlavning eller tøjvask.
Vi arbejder tværfagligt og tæt sammen som personalegruppe, hvor vi har fokus på at støtte borgerne i deres individuelle ønsker, udvikling og trivsel. Vi lægger vægt på at skabe struktur og genkendelighed i hverdagen.
Måltiderne er et vigtigt samlingspunkt, hvor vi spiser sammen og skaber hyggelige stunder. Her er der mulighed for samtale, grin og fællesskab.
Bostedet Brovst har stort fokus på selv og medbestemmelse.
En gang om måneden afholdes beboermøder, hvor borgerne har mulighed for at bidrage med deres ønsker om en bedre hverdag, fortælle hvad der fungerer, og hvad der eventuel kunne forbedres.
Borgerne har mulighed for at planlægge deres dag med indhold, der giver mening for dem. Oftest gør vi brug af botilbuddets mange faciliteter til at gøre dagen hyggelig.
Program for dagen:
- 08:00 Medarbejderne møder ind og planlægger dagen. Borgerne kan selvstændigt afhente morgenmad.
- 12:00 Frokost
- 14:30 Eftermiddagskaffe
- 18:00 Aftensmad
- 19:00 Nyhederne
- 22:00 Nattevagterne møder ind og der lukkes ned i fællesrummene såsom Multisalen, Krearummet, træningsrummet m.m.
Madmøder
Der afholdes ikke madmøder, men borgerne får mulighed for skriftligt på et afkrydsningsskema at vælge mellem et væld af retter samt skrive egne ønsker på listen.
Transport
Der er gode muligheder for busforbindelser med offentlig transport mod Thisted og Aalborg. Se Nordjyllands Trafikselskab.
Bostedet har én minibus og tre personbiler til rådighed. Disse benyttes i det omfang, det ikke er muligt at transportere sig med offentlige transportmidler.
Kontakt
Bostedet Brovst
Telefon
97 64 51 50Fax: 97 64 55 25
Stationsvej 12
Opdateret